Der er fleksibel udlejning i afdelingen. Se nedenfor: 
 
 1. Fortrinsret for personer, der kan dokumentere, at de har fast arbejde i minimum 25 timer om ugen 
 
 2. Fortrinsret for personer, der er i uddannelse eller i lære i Holbæk Kommune. 
 
 3. Fortrinsret for personer over 50 år, som bor i kommunen og flytter fra en større bolig til en mindre bolig, der er mere egnet som ramme om et liv som ældre. Pågældende skal være i beskæftigelse, på efterløn eller folkepensionist. 
 
 4. Fortrinsret for personer over 50 år, som har solgt egen bolig i kommunen indenfor de seneste 2 år. 
 
 
 Strandgade er en hyggelig lille og velfungerende afdeling, der er opført i 1984/1989 med i alt 19 attraktive boliger ikke langt fra det grønne område kaldet "Murerpladsen" og havnen. 
 
 Afdelingen er beliggende i fjordbyen Holbæks centrum med specialbutikker og flere dagligvarebutikker. I den charmerende midte af den populære by er der desuden rig mulighed for kulturelle udfoldelser i byens bibliotek, biograf, teater og museum. Er man på udkig efter et godt sted at spise, byder Holbæk på mange forskellige restauranter, ligesom der i og omkring Holbæk er mange spændende seværdigheder. 
 
 I afdelingen er der flere faciliteter såsom vaskeri, festlokale og enkelte p-pladser samt et meget hyggeligt gårdhavemiljø. Der hører derimod ikke altaner til lejlighederne, og ej heller elevator. 
 
 Til hver bolig hører køl/frys og komfur. 
 
 Boligerne opvarmes med Naturgas. Aconto varme og vand opkræves sammen med huslejen. El afregnes direkte til valgfrit elselskab.